Foredrag om min livsstilsændring

Følelsen af at være i en bikini?

 

 

Jeg lavede en meningsmåling den anden dag på Instagram
Jeg blev rigtig overrasket over at finde ud af at så mange har eller har haft det på samme måde som jeg ….

 

….. for jer som ikke så min Instagram story, der lagde jeg et billede op af poolen og skrev følgende – Dengang jeg var størst skulle jeg altid tage tilløb til at komme i poolen… for tænk hvis nogen så mig…. Men det var altid værre når jeg skulle op af poolen, jeg lå ikke i poolen længere af lyst, men det var frygten for de andres blikke når jeg skulle op af poolen igen… Her til spørgsmålet – Har du eller har du haft det lige sådan?

 

Jeg husker tydeligt når jeg var på ferie og lå ved poolen, for det gjorde jeg…. Jeg brugte alt min energi på at tænke hvad andre tænkte når de så mig, end jeg tænkte på at nyde min ferie og gøre hvad jeg havde lyst til.
Jeg kiggede rundt på alle omkring poolen, hvad var de for nogle mennesker, og forstillede mig oppe i mit hoved hvad de tænkte om mig og min størrelse…
Jeg ville naturligvis i poolen, men hver gang skulle der tages tilløb, det skulle være når der var mindst mulige ved poolen, eller at størstedelen af de andre mennesker sov, læste eller var optaget af noget andet….. Jeg kom i vandet, men det var altid værre når jeg skulle op igen, jeg lå i vandet meget længe, og var altid helt opløst af vand inden jeg tog mig mod til at komme op, for igen var det samme procedure, mindst mulige skulle være ved poolen eller i hvert fald størstedelen skulle være optaget af noget andet……

…. Wauw hvor brugte jeg dog meget unødvendigt krudt og energi på at tænke og have det sådan, det kan jeg kun se i dag, men dengang var det bare sådan… Jeg troede jeg var den eneste i hele verden der havde den følelse, men det er har jeg først fundet ud af nu at det er jeg ikke, og det er første gang jeg nogensinde fortæller andre om denne følelse.

 

I løbet af mit vægttab har jeg fået væsentligt mere selvtillid, sidste år var jeg også på ferie der havde jeg tabt mig, men endnu ikke fået fjernet mit hud, jeg havde købt bikini og badedragt, og havde begge dele på, på ferien… Jeg var kommet så langt at jeg tænkte fu** hvad andre tænkte eller så, når de så den løse hud… For jeg vidste at jeg havde kæmpet for at få mig der til hvor jeg var… Selvfølgelig var det da ikke rart at have løst hud der hang og skvulpede når man bevægede sig, og jeg holdt da også gerne noget for maven når jeg gik frem og tilbage, jeg ville jo gerne have en fin mave nu hvor jeg var kommet så langt…..
…. Og den mave fik jeg så lavet i April i år.

….. Nu er jeg på ferie igen <3 Jeg har bikini på, og har det godt…. Arrene skal dækkes, så bruger faktor 50 og dækker det store ar til…
Jeg tænker ikke det mindste på andres blikke, og det er simpelthen en befrielse…

Jeg havde fortrængt den følelse det var at tage sol og være i badetøj dengang jeg var stor, men den anden dag da jeg svømmede rundt i vandet slog tanken mig og minderen kom frem om tiden dengang… Jeg ved andre har været samme sted og nogle sidder og har det sådan nu, jeg kunne personligt aldrig finde på at kigge skævt eller undrende på andre personer, eller dømme personer ud fra deres kropsfigur. Jeg vil sgu hellere tage hatten af og sige fedt du gør det <3

Du aner ikke hvilken båd de andre rundt op poolen eller på stranden kommer fra, måske de har været samme sted som dig, eller er i samme båd som dig lige nu… Jeg tvivler virkelig på at der er nogen der ligger og tænker noget grimt om dig. Det kunne jeg aldrig selv drømme om at gøre <3

 

HUSK ALTID AT DU ER FØRSTE PRIORITET I DIT LIV <3
Gør lige det du føler for og har lyst til <3.

 

Første billede er fra midt i mit vægttab, andet billede er fra nu.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Foredrag om min livsstilsændring