Søde sukkerfri pakker

Min historie #2

Fortsættelse fra min historie #1

…. Efter mit chok hos lægen tog jeg som skrevet hjem og tømte alle skabe og skuffer.

Lægen henviste mig samme tid til endokrinologisk afd. på Aalborg sygehus pga. min svære overvægt, PCO og sukkersyge som jeg jo nærmest havde. Jeg var i rigtig stor risiko for mange følgesygdomme af svær overvægt!

Jeg havde brug for hjælp…. troede jeg!

Jeg fik indkaldelse til sygehuset 3 måneder efter jeg havde været hos lægen, men der havde jeg allerede taget sagen i egen hånd, jeg havde ændret min livsstil og tabt de først 18 +- kg på de 3 måneder, der blev derfor taget nye blodprøver som så viste helt andre tal nu, langtidsblodsukkeret var faldet markant, kolesterol tallene var også faldet, jeg var på rette spor og de kunne derfor ikke hjælpe mig, klarede det så fint selv syntes de.

 

Hvad gjorde jeg anderledes denne gang, i forhold til de 1000 andre gange jeg har prøvet at tabe mig?

Denne gang startede jeg ikke med at sætte et mål for at om x antal tid skulle jeg have tabt x antal kg!
Jeg gik “bare” i gang, denne gang skulle det ikke være en slankekur, for det havde jeg prøvet mange gange før, jeg var nødt til at finde en ny måde at leve mit liv på, altså lave en livsstilændring.
Jeg hentede lifesum  så jeg havde kontrol over hvor mange kalorier jeg indtog.
Pga. min PCO skar jeg næsten alt stivelse væk så som kartofler, hvidt brød, ris og pasta – troede det ville blive lidt svært, men det har for mig været rigtig nemt, nok også fordi jeg har fundet ud af hvad der sker med min krop når jeg får det. Jeg har ikke lysten til at spise hvid brød overhovedet, og pasta, ris og kartofler, har jeg heller ikke lysten til, den kan dog komme, og så spiser jeg det i små mængder. Men jeg syntes der findes meget bedre alternativer for mig.
Jeg varierede min kost, og sørgede for at få mine hovedmåltider og de små mellemmåltider.

I min livsstilændring har intet været forbudt, jeg spiser alt, bare i mindre mængder!
Det har været vigtigt for mig at kunne tage ud og spise engang imellem, og spiser hvad der bliver serveret når jeg er inviteret ud.

For mig skulle jeg aller først have styr på min kost, inden jeg begyndte at træne. Så der gik ca. et års tid før jeg meldte mig ind i fitness world. Jeg skulle ikke tage munden for fuld i starten, det var vigtigt jeg fik styr på en ting af gangen.

Hvad der har været vigtigt og betydningsfuldt for mig er at jeg har lært at sige fra og sige nej tak.
Jeg har endelig sat mig selv som første prioritet i mit liv <3

Fortsættelse følger i Min historie #3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Søde sukkerfri pakker