Havregrød med kokos

 

Havregrød med kokos
Denne grød er simpelthen så lækker.

Opskrift:

45 Gram grovvalsede havregryn
15-20 Gram frisk kokos
100 ml kokosmælk (jeg har brugt light) 
1 tsk Sukrin melis 
1 tsk vanilje
1 dl ananassaft. 

Fremgangsmåde:

Hæld kokosmælken op i en gryde, riv kokos’en heri og lad det koge sammen.
Kog havregrynene op i  lidt vand eller mælk (ikke for meget da de andre væsker også skal i) med en lille smule salt. Tilsæt sukrin og vanilje. Når grøden er kogt sammen, tilsæt kokosmælken hvor den revet kokos er i og ananassaften. Lad det hele koge sammen.

Topping: Mango, blåbær og kokos.

Havregrød med hampefrø

 

Havregrød med hampefrø

Jeg er blevet ret vild med at bruge hampefrø både i min grød men også i mine salater. Hampefrø er en rigtig god proteinkilde og indeholder rigtig gode fedtsyre. hampefrø har en mild nøddesmag.

Opskrift:

45 gram grovvalsede havregryn
10 gram Svansø hampefrø
10 gram proteinpulver (jeg har brugt proteniella)
Vand eller mælk.
knivspids salt

Kog havregrynene og hampefrøene op i vand eller mælk med lidt salt.  Pisk proteinpulveret sammen med en lille smule mælk eller vand (det kan godt klumpe hvis man bare putter det direkte i grøden) Lad det koge til det er færdigt og har den ønskede konsistens, det er meget forskelligt hvor tyk man ønsker grøden skal være.

Pynt med banan, kiwi, hampefrø og kakaonips.

…. Stilhed

[easy-image-collage id=347]

Der har været stille på bloggen… Hvorfor?

Først og fremmest vil jeg starte med at fortælle at jeg har det godt nu….

Fredag d. 5 maj vil jeg ikke glemme lige foreløbigt.. Jeg var i skole og pludselig blev det hele meget hektisk, jeg kunne ikke mærke mit ene ben fra knæet og ned, havde hovedpine og var meget svimmel, det endte med et opkald til lægen, som så endte med et opkald til 112!!
Mistanke om blodprop eller hjerneblødning i hjernen! Jeg tænkte seriøst FUCK! Jeg har aldrig i mit liv været så bange, ambulancen kom med fuld udrykning og jeg blev straks lagt på en båre, og så startede behandlingen, jeg husker ikke ret meget fordi jeg simpelthen var i chok, har fået at vide at de behandlede mig i langtid i ambulancen inden den kørte med fuld udrykning tilbage til sygehuset, jeg havde slanger koblet på over det hele, der blev lagt 2 venflon, taget blodprøver mm.
Jeg blev simpelthen undersøgt og behandlet så godt og professionelt i den ambulance! Og det samarbejde der hele tiden var med neurologen og personalet på sygehuset og ambulance det er helt vildt. Lige fra ambulancen, modtagelsen på sygehuet og til jeg lå inde i en MR scanner, det gik simpelthen så stærkt! Tror først det var da jeg lå inde i scanneren, at det for alvor gik op for mig hvad de var ved at undersøge, jeg var hunderæd for hvad de billeder viste, neurologen stod og så billederne så snart de kom på skærmen, jeg lå bare inde i det lille rør, måtte ikke røre mig og den MR scanner larmer så meget, mine tanker kørte bare rundt og tårerne trillede ned af kinderne.
Så snart jeg kom ud af scanneren kom lægen og sagde at billederne så fine ud, ingen tegn på blodprop, hjerneblødning eller tumorer i hjernen, men jeg måtte ikke komme hjem!
Var efterfølgende indlagt i en uge hvor jeg endnu engang var i scanneren  der heller ikke viste noget alvorligt, de tog en rygmarvsprøve også, av for pokker! Heller ikke denne prøve viste der var noget galt.
Inden jeg blev udskrevet var jeg med til en læge konference hvor der sad 28 læger der sammen skulle undersøge mig og se alt igennem igen. De har ikke kunne finde forklaringen på hvad der er galt, symptomerne har jeg stadig, men jeg er lettet over det ikke er noget alvorligt. Jeg skal til efterfølgende ambulante undersøgelser.

Jeg vil bare gerne give den største ros til ambulance redderne der var i denne ambulance denne dag på dette tidspunkt, lægerne og alt personalet der behandlede mig på Aalborg universitetshospital! Jeg følte mig i så gode hænder <3

Jeg har derfor ikke været særlig aktiv på bloggen, jeg har prioriteret mit helbred <3

Syltede rødløg

 

Jeg er vild med syltede rødløg, de kan næsten bruges til alle måltider hvis det stod til mig 🙂

min version er uden raffineret sukker.

Opskrift: ( 2 glas )

6 rødløg (måske flere, bare fyld begge glas op med rødløg)
6 dl. Eddike
2 spsk. Easis perfect sød
1 spsk peberkorn
2 lauerbærblade (et til hvert glas)

Fremgangsmåde:

Skær rødløgene ud i tynde ringe eller i tynde både og fyld hvert glas. Bring eddike og Easis perfect sød og peberkornene op i kog. Hæld eddiken over rødløgene og vent med at sætte låg på indtil det er kølet ned, put et lauerbærblad i hvert glas.

Maveskindsoperation #1

Flere har spurgt til min maveskinds operation, og selvfølgelig vil jeg dele denne del af min historie med jer også 🙂

Efter mit vægttab på 52 kg havde jeg en del maveskind der var rigtig generende for mig, det var det der stadig fik mig til at føle mig stor og overvægtig. Når jeg kiggede på mig selv i spejlet havde jeg kun fokus på min mave og det løse hud der hang, og følte mig specielt ikke særlig tilpas kun i badetøj eller undertøj. Gik i højtaljet bukser der holdte maven inde, og de der shape wear  der også holdte sammen på det hele og som gjorde min mave ikke blævrede inde bag blusen. Og så træningstøj, nøj hvor kunne jeg dog bare gå i træningstøj hele tiden, DET skal altså lige siges at jeg stadig kan, ikke pga af at det skal holde sammen på noget, men ELSKER at rende i træningstøj 😀

Jeg tog til lægen da jeg var tilfreds med min vægt, og vidste at jeg ikke skulle tabe mere, jeg har trænet rigtig meget og gjort alt hvad jeg kunne for selv at få strammet det op som var muligt. Min egen læge tog et hurtigt kig på mig, og henviste mig til plastik kirurgisk afd. på Aalborg sygehus til nærmere undersøgelse og vurdering.
Fik indkaldelsen til forundersøgelsen d. 31 Januar, husker tydeligt da jeg sad i venteværelset, jeg var SÅ nervøs – tænk nu hvis jeg blev afvist eller ikke opfyldte kravene til operationen. Min søde veninde havde jeg på telefonen, hun er den sejeste og har selv været hele turen igennem og har det smukkeste resultat. Skrev frem og tilbage med hende i venteværelset, tiden føltes så uendelig lang, Signe beroligede mig og sagde jeg slet ikke skulle være nervøs, hun var sikker på at jeg blev godkendt.

 

“Janni Askov” blev der sagt…

…. NU var det min tur! Med det samme jeg kom ind til kirurgen forsvandt alt nervøsitet, den sødeste og mest behagelige kirurg mødte jeg.
Vi startede med en samtale hvor jeg fortalte hende om mit vægttab – hvad jeg havde gjort, og over hvor lang tid osv.
Så skulle hun selvfølgelig se min mave, og jeg kunne nøjes med bare at trække af blusen og rykke ned i bukserne.
Hun mærkede, trykkede, rykkede i mit maveskind og målte med målebånd.
Jeg opfyldte alle kravene til maveskindsoperation bl.a. bmi, hæng og gene.  Da mit vægttab har været over 2 1/2 år og været stabil i vægten længe kunne jeg næsten få første mulige tid.

Klargøring til operation….

…. Et par uger efter forundersøgelse fik jeg indkaldelse til operation…. 4 April skulle jeg under kniven
En uge inden operationen var jeg til en “klargørings” samtale på sygehuset, her skulle jeg snakke med en sygeplejerske, narkoselæge og have taget billeder. Selvfølgelig var jeg nervøs for operationen, men det hjalp rigtig meget at få snakket med disse mennesker, de fortalte mig alt hvad der kom til at ske på operations dagen. Når man får denne operation bevilliget kræver det offentlige system billede dokumentation, så jeg skulle ned i et fotorum på sygehuset og have taget billeder, og det var altså uden noget som helst tøj på, det er selvfølgelig en anelse ubehageligt men det var så hurtigt overstået.
Efter denne “klargøring” på sygehuset følte jeg mig bare helt klart til operationen ugen efter.

 

Jeg vil skrive et nyt indlæg om selve operationsdagen på bloggen snarest

 

blåbær havregrød

Opskrift:

45 gram grovvalsede havregryn
3 dl vand
10 gram blueberry yoghurt protein pulver
50 gram frosne blåbær

Kog havregrynene op med en et lille drys salt, pisk protein pulveret op med en lille smule vand og tilsæt det og de frosne blåbær til grøden og lad det koge færdigt sammen.

Pynt med friske blåbær, nødder og evt. lidt kokos eller lige hvad du ønsker.

Sukkerfri kikærte brownie

 

Sukker og glutenfri kikærte brownie

Opskrift:

250 Gram kikærter
7 Stenfrie dadler (uden sten)
3 spsk kokos
3 spsk grovvalsede havregryn
2 spsk smeltet kokosolie
2 spsk sukrin gold ( kan købes her)
1 tsk Bagepulver
1 tsk vaniljepulver (kan købes her  )
70 gram sukkerfri chokolade
knivspids salt

Fremgangsmåde:

Start med at bland kikærter, dadler, kokosolie og blend det sammen med stavblenderen til en ensartet masse.  Herefter tilføjes de øvrige ingredienser, og det røres grundigt sammen.
Det hele bliver til en fast der kan formes med hænderne.
Fordel dejen på en bageplade (med bagepapir) hvor du former en firkant eller bruger en form på ca 20×20 cm.  ca. 3-4 cm høj.
Bages i ca. 15 min ved 175 grader.

Pyntes med frisk frugt 🙂

 

Yndlings madpakke

[easy-image-collage id=318]

 

Madpakker

Jeg er typen der ikke gider sætte tænderne i en tør intetsigende madpakke 🙂
Der skal gerne være knald på farverne, smage godt og ikke mindst være sundt.

Jeg laver stort set altid salat som madpakke. 
For at gøre det nemt steger jeg en ordenligt omgang kylling søndag aften, så har jeg kylling til mange dages madpakker, så er det kun salaten jeg lige skal snitte aftenen inden, når jeg laver min madpakke. 

Marinerer ofte min kylling med enten:

1: Jordnøddeolie, karry og frisk hvidløg, lidt salt  

2: Rød peberfrugt, hvidløg, rød chili frugt, lidt salt. Blendes sammen i stavblenderen til en masse og vendes med kyllingen på panden. 

3: Grøn peberfrugt, tørret limeblade, hvidløg, forårsløg, grøn chili frugt, lidt salt  Blendes sammen i stavblenderen til en masse og vendes med kyllingen på panden. 

Jeg steger altid kylling i jordnøddeolie, syntes simpelthen det får en helt fantastisk smag.

 

Mokka grød med twist af karamel

I morges prøvede jeg at lave en ny grød, elsker at eksperimentere i køkkenet. Jeg er fan af denne grød med mokka og et twist af salty caramel.

Opskrift:
45 gram grovvalsede havregryn 

2 ½ dl vand  (man kan også bruges  mælk)
1 shot espresso kaffe – Jeg har brugt nespresso caramelito
5 gram karamel protein pulver (Anden variant af protein pulver kan også bruge ex. chokolade)
10 gram bodylab salty karamel sirup.

Fremgangsmåde: 
Lad havregrynene koge op i vand med en lille knivspids havsalt.
Pisk protein pulveret  op med en lille smule mælk, og tilsæt det til grøden sammen med espressoen. Lad grøden koge godt ind til den er færdig.
Hæld grøden op i en skål og rør salty caramel siruppen i.