[easy-image-collage id=347]

Der har været stille på bloggen… Hvorfor?

Først og fremmest vil jeg starte med at fortælle at jeg har det godt nu….

Fredag d. 5 maj vil jeg ikke glemme lige foreløbigt.. Jeg var i skole og pludselig blev det hele meget hektisk, jeg kunne ikke mærke mit ene ben fra knæet og ned, havde hovedpine og var meget svimmel, det endte med et opkald til lægen, som så endte med et opkald til 112!!
Mistanke om blodprop eller hjerneblødning i hjernen! Jeg tænkte seriøst FUCK! Jeg har aldrig i mit liv været så bange, ambulancen kom med fuld udrykning og jeg blev straks lagt på en båre, og så startede behandlingen, jeg husker ikke ret meget fordi jeg simpelthen var i chok, har fået at vide at de behandlede mig i langtid i ambulancen inden den kørte med fuld udrykning tilbage til sygehuset, jeg havde slanger koblet på over det hele, der blev lagt 2 venflon, taget blodprøver mm.
Jeg blev simpelthen undersøgt og behandlet så godt og professionelt i den ambulance! Og det samarbejde der hele tiden var med neurologen og personalet på sygehuset og ambulance det er helt vildt. Lige fra ambulancen, modtagelsen på sygehuet og til jeg lå inde i en MR scanner, det gik simpelthen så stærkt! Tror først det var da jeg lå inde i scanneren, at det for alvor gik op for mig hvad de var ved at undersøge, jeg var hunderæd for hvad de billeder viste, neurologen stod og så billederne så snart de kom på skærmen, jeg lå bare inde i det lille rør, måtte ikke røre mig og den MR scanner larmer så meget, mine tanker kørte bare rundt og tårerne trillede ned af kinderne.
Så snart jeg kom ud af scanneren kom lægen og sagde at billederne så fine ud, ingen tegn på blodprop, hjerneblødning eller tumorer i hjernen, men jeg måtte ikke komme hjem!
Var efterfølgende indlagt i en uge hvor jeg endnu engang var i scanneren  der heller ikke viste noget alvorligt, de tog en rygmarvsprøve også, av for pokker! Heller ikke denne prøve viste der var noget galt.
Inden jeg blev udskrevet var jeg med til en læge konference hvor der sad 28 læger der sammen skulle undersøge mig og se alt igennem igen. De har ikke kunne finde forklaringen på hvad der er galt, symptomerne har jeg stadig, men jeg er lettet over det ikke er noget alvorligt. Jeg skal til efterfølgende ambulante undersøgelser.

Jeg vil bare gerne give den største ros til ambulance redderne der var i denne ambulance denne dag på dette tidspunkt, lægerne og alt personalet der behandlede mig på Aalborg universitetshospital! Jeg følte mig i så gode hænder <3

Jeg har derfor ikke været særlig aktiv på bloggen, jeg har prioriteret mit helbred <3