Kalorielet kyllingeret med hjemmelavet tørrede tomater

Jeg lavede denne ret fornyligt, ud fra en masse jeg havde liggende, det blev bare så lækkert, og så indeholder den kun få kalorier.

 

Dette skal du bruge:

2 kylling filet.
4 portobello svampe
1 rødløg
2 fed hvidløg
1 squash
persille
tørrede tomater ( mængde efter eget ønske)
4 % madlavningsfløde
salt, peber, chili og timian.

Fremgangsmåde:

Skær kyllingen ud i mindre stykker og steg det på en pande med lidt olie sammen med salt, peber, chili og timian.
Imens kyllingen svitses på panden skærer du portobello svampene, rødløg og hvidløg ud i tynde skiver. tag kyllingen af panden og svits grøntsagerne, når de er blevet gyldne hælder du kyllingen tilbage i panden og blander det godt sammen, tilsæt madlavnings fløden ca. 150-200 ml. og lad det småkoge lidt. smag retten til.

lav spaghetti strimler ud af squashen og hæld kogende vand over det i ca. 5 min. eller brug alm pasta.

server retten med de hjemmelavede tørrede tomater (find opskriften på bloggen) og lidt hakket persille.

Velbekomme.

Tørrede tomater

 

Disse tørrede tomater er så lækre, og super nemme at lave. Der er ikke meget forberedelse tid, og de passer faktisk sig selv.

Dette skal du bruge:

2 bakker små tomater
Olie
Salt
Peber
Timian

Fremgangsmåde:

Skær tomaterne i halve og put dem i et ildfast fad med den åbne side op.
Spray olie ud over tomaterne og drys salt, peber og timian over.

Varm ovnen op til 220 grader/varmluft. Sæt fadet i ovnen og efter 10 minutter slukkes ovnen helt, lad fadet stå i ovnen i gerne 4-5 timer eller mere.
Åbn ikke lågen, da meget varme forsvinder fra ovnen så.

Brug de tørrede tomater i enten en lækker salat, varm ret eller på tapas bordet.

Velbekomme.

 

Paneret avocado

Paneret avocado

I går afprøvede jeg dette, og det er simpelthen så lækkert og utrolig nemt at lave.

Opskrift:

1 Avocado
1 Æg
25 Gram EASIS chips med salt.

Fremgangsmåde:

Stavblend chipsene så de bliver det  rasp agtigt. Skær avocadoen ud i skiver i ca. 1-2 cm tykkelse. Pisk ægget sammen med lidt salt. Vend avocado stykkerne i ægget og vend dem herefter i chips-raspen.
De bages i ovnen ved 200 grader i ca. 15 min.

 

 

Falafel burger i grøntsags fladbrød

 

Grøntsagt burger med falafel

 

Det skal du bruge:

Falafel:

1 dåse kikærter
1 bundt persille
4 fed hvidløg
½ løg
½ grøn chilifrugt
1 tsk spidskommen
1 spsk Husk ( jeg har brugt den fra linuspro)
½ tsk salt

Grøntsags fladbrød:

125 gram broccoli
1 x æggehvide
1 spsk husk
lille håndfuld revet ost

Fremgangsmåde:

Falafel:

skyl kikærterne godt igennem og hæld dem i en skål. skær løget ud i mindre stykker, press hvidløget og tilsæt persillen. stavblend det hele til det bliver en tyk mos. tilsæt krydderier og husk og lad det trække min. 10 min.
Form falaflerne i ønskede størrelse, og lig dem på en bradepande med bagepapir, pensel dem med lidt olie.
Skal bages ca 20 min. ved 220 grader.

Grøntsags fladbrød:

Stavblend broccolien (rå) til den får en ensformig konsistens, tilsæt ost, husk,  ægge og salt. og bland det godt sammen. Lad også dette trække i min. 10 min.

Form dem flade ca 1½ cm i tykkelsen i ca. burgerbolle størrelse.

Cremet sund kyllingegryde med portobellosvampe.

Opskrift på denne sunde og lækre ret:
2-3 personer.

 

2 stk. kyllinge filet.
5 stk.  Portobello svampe
1 stk. rød snack peber
2 stk. squash
1 stk. rødløg
250 ml. madlavningsfløde 4 %
Timian
Salt og peber

Fremgangsmåde:

Skær kyllingen ud i mindre stykker og svits det på panden, tag det herefter af panden.
skær portobellosvampene og rødløg i skiver, svits det på panden i lidt olie  til de er gyldne, tilsæt herefter kyllingen igen, tilføj rød snack peber som du også har skåret i skiver, tilsæt 1½ tsk tørret timian, salt, pever og madlavningsfløden. Lad det simre godt sammen og smag til.

Lav din grøntsags spaghetti, her har jeg brugt squash (jeg bruger en spiraliaizer) jeg hælder kogende vand også “spaghettien” i en skål og lader det trække i ca 5 min. sammen med lidt salt.

Velbekomme.

 

Sunde alternativer #2

Ris vs. blomkåls ris.

Som du ser på billedet, så er der 60 kcal i hver portion.

Da jeg ændrede min livsstil, der skulle jeg først og fremmest finde ud af hvad kalorier var, jeg hentede Lifesum som er rigtig nemt, jeg kan huske jeg blev overrasket over hvor mange kalorier der var i mange ting. Min mavesæk var vant til at få store mængder mad, så det galt også om for mig at finde alternativer til nogle af de ting der er virkelig mange kalorier i. Og jeg skulle også have volume ned i min mad, noget der kunne fylde den op, så jeg ikke skulle gå rundt og være sulten konstant.

I dag ELSKER jeg blomkåls ris, og jeg vil hellere have det end almindelige ris.

5 minutters kage reglen

 

Jeg lavede min helt egen 5 minutters regel da jeg ændrende min livsstil.

 

Inden jeg ændrede min livsstil kunne jeg spise kage i MEGET store mængder også uden at blive dårlig, så jeg  har altid haft utrolig svært ved at modstå fristelsen når der stod kage, slik og andre søde kager på bordet, på mit tidligere arbejde der var det hver dag der var et eller andet på bordet til kaffen og tit også til fyraften.

Da jeg besluttede mig for at jeg ville ændre min livsstil, var det også lige med at jeg skulle til at sige nej tak når der stod fristelser lige foran hovedet på mig, jeg kunne ikke fortsætte med at leve som jeg gjorde for 3 år siden, min krop havde det elendigt og jeg havde det elendigt, jeg var fanget i min egen krop, mad og sukker styrede mig liv  !

I starten var det selvfølgelig svært at sige nej tak til de her kager mm. der stod lige foran mig, men for hver gang jeg sagde nej tak og lod fadet gå videre, så blev jeg stærkere og stærkere, og jeg var faktisk stolt over mig selv, stolt over at jeg modstod fristelsen.

Jeg lærte at sige til mig selv
” Nu spiser de andre kage, men om 5 minutter så er den kage væk, den er spist og ligger nede i maven på de andre, har det gjort dem lykkeligere at spise det stykke kage? Det ved jeg ikke! Men var JEG blevet lykkelig over at spise en stykke kage der alligevel er væk om 5 min? NEJ, svaret er et stort nej, det stykke kage gør mig ikke lykkelig, måske det smager godt i de 5 minutter, men det er altså kun 5 minutter, resten af dagen ville jeg straffe mig selv for det stykke kage jeg havde spist”

Så jeg blev lykkelig når jeg modstod fristelsen.

Hertil vil jeg understrege at jeg aldrig har forbudt mig selv noget, jeg skal ikke leve et liv hvor jeg resten af livet skal sige nej tak til alt. Jeg giver mig selv lyst til at spise kage, slik mm, hvis jeg virkelig har lysten til det, men jeg tænker virkelig over mit valg. og jeg bruger hver gang den 5 minutters regel… For bliver jeg mere lykkelig af at have spist det stykke kage?

 

 

 

Billede lånt fra Livefralolland.dk

 

 

 

 

 

 

 

Pasta vs squashspaghetti

Samme antal kalorier i hver tallerken, tankevækkende ikke?

 

Jeg begyndte at tælle kalorier da jeg ændrede min livsstil, det var derfor vigtigt for mig af finde madprodukter der gjorde mig mæt, for vi ved alle der er rigtig mange kalorier i ris, pasta, kartofler osv.
Jeg har altid spist meget af ovenstående, men jeg tåler det ikke ret godt.

Jeg fandt hurtigt alternativer til de produkter bl.a. squashspaghetti, og jeg er vild med det og det holder mig mæt længe.
Og billedet siger vidst alt, du får meget mere mad ud af dine kalorier.

Det har haft stor betydning for mit vægttab at jeg skar rigtig meget stivelse ud af min kost.

Sådan laver jeg squashspaghetti

Jeg bruger en Spiraliaizer som jeg kører squashen igennem, så får du de fine strimler.

koger vand som jeg hælder over squashen i en skål og lader det trække i ca 5 min.
Putter salt og evt.  grøntsagsbouillon i vandet.

 

 

 

Følelsen af at være i en bikini?

 

 

Jeg lavede en meningsmåling den anden dag på Instagram
Jeg blev rigtig overrasket over at finde ud af at så mange har eller har haft det på samme måde som jeg ….

 

….. for jer som ikke så min Instagram story, der lagde jeg et billede op af poolen og skrev følgende – Dengang jeg var størst skulle jeg altid tage tilløb til at komme i poolen… for tænk hvis nogen så mig…. Men det var altid værre når jeg skulle op af poolen, jeg lå ikke i poolen længere af lyst, men det var frygten for de andres blikke når jeg skulle op af poolen igen… Her til spørgsmålet – Har du eller har du haft det lige sådan?

 

Jeg husker tydeligt når jeg var på ferie og lå ved poolen, for det gjorde jeg…. Jeg brugte alt min energi på at tænke hvad andre tænkte når de så mig, end jeg tænkte på at nyde min ferie og gøre hvad jeg havde lyst til.
Jeg kiggede rundt på alle omkring poolen, hvad var de for nogle mennesker, og forstillede mig oppe i mit hoved hvad de tænkte om mig og min størrelse…
Jeg ville naturligvis i poolen, men hver gang skulle der tages tilløb, det skulle være når der var mindst mulige ved poolen, eller at størstedelen af de andre mennesker sov, læste eller var optaget af noget andet….. Jeg kom i vandet, men det var altid værre når jeg skulle op igen, jeg lå i vandet meget længe, og var altid helt opløst af vand inden jeg tog mig mod til at komme op, for igen var det samme procedure, mindst mulige skulle være ved poolen eller i hvert fald størstedelen skulle være optaget af noget andet……

…. Wauw hvor brugte jeg dog meget unødvendigt krudt og energi på at tænke og have det sådan, det kan jeg kun se i dag, men dengang var det bare sådan… Jeg troede jeg var den eneste i hele verden der havde den følelse, men det er har jeg først fundet ud af nu at det er jeg ikke, og det er første gang jeg nogensinde fortæller andre om denne følelse.

 

I løbet af mit vægttab har jeg fået væsentligt mere selvtillid, sidste år var jeg også på ferie der havde jeg tabt mig, men endnu ikke fået fjernet mit hud, jeg havde købt bikini og badedragt, og havde begge dele på, på ferien… Jeg var kommet så langt at jeg tænkte fu** hvad andre tænkte eller så, når de så den løse hud… For jeg vidste at jeg havde kæmpet for at få mig der til hvor jeg var… Selvfølgelig var det da ikke rart at have løst hud der hang og skvulpede når man bevægede sig, og jeg holdt da også gerne noget for maven når jeg gik frem og tilbage, jeg ville jo gerne have en fin mave nu hvor jeg var kommet så langt…..
…. Og den mave fik jeg så lavet i April i år.

….. Nu er jeg på ferie igen <3 Jeg har bikini på, og har det godt…. Arrene skal dækkes, så bruger faktor 50 og dækker det store ar til…
Jeg tænker ikke det mindste på andres blikke, og det er simpelthen en befrielse…

Jeg havde fortrængt den følelse det var at tage sol og være i badetøj dengang jeg var stor, men den anden dag da jeg svømmede rundt i vandet slog tanken mig og minderen kom frem om tiden dengang… Jeg ved andre har været samme sted og nogle sidder og har det sådan nu, jeg kunne personligt aldrig finde på at kigge skævt eller undrende på andre personer, eller dømme personer ud fra deres kropsfigur. Jeg vil sgu hellere tage hatten af og sige fedt du gør det <3

Du aner ikke hvilken båd de andre rundt op poolen eller på stranden kommer fra, måske de har været samme sted som dig, eller er i samme båd som dig lige nu… Jeg tvivler virkelig på at der er nogen der ligger og tænker noget grimt om dig. Det kunne jeg aldrig selv drømme om at gøre <3

 

HUSK ALTID AT DU ER FØRSTE PRIORITET I DIT LIV <3
Gør lige det du føler for og har lyst til <3.

 

Første billede er fra midt i mit vægttab, andet billede er fra nu.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foredrag om min livsstilsændring

Jeg har siden sidst været rundt i landet og holde foredrag i 6 forskellige byer, booket igennem et firma.

Efter jeg var færdig med de 6 foredrag, vidste jeg at det ikke var slut med foredrag, det var bare begyndelsen.
Folks reaktioner til mine foredrag har simpelthen fået mig til at se at jeg kan hjælpe andre. <3

 

Jeg har derfor selv arrangeret 2 foredrag, det første blev udsolgt på under 2 døgn, det næste i Aalborg er der kun ganske få billetter tilbage til, så skal du nå at med, så skal du være hurtig 😉

Foredraget handler om min livsstilsændring, jeg fortæller lige fra begyndelsen hvad jeg stod i og hvordan jeg havde det, til hvordan det er gået undervejs, og hvor jeg er i dag. I får også min dybeste hemmeligheder at vide omkring mit misbrug.

 

Jeg arbejder på at finde lokaler til at holde foredrag i i flere byer. Til foråret kommer jeg til Nordsjælland hvor lokalerne er fundet.